Bryllupsfotografering
Det er en stor beslutning at vælge en bryllupsfotograf.
Man skal kunne stole på, at resultatet bliver godt og at man får de billeder, som man har drømt om. Kig derfor rundt på forskellige gallerier og find det fotografiske udtryk, I synes bedst om. Det skulle gerne være billeder, som I glæder jer over at se på resten af livet. Der er nemlig stor forskel på hvordan man fotograferer og efterbehandler.
Jeg har dyb respekt for den store tillid, som I giver mig, når I vælger mig til at tage jeres bryllupsbilleder. Jeg gør derfor mit allerbedste, for at indfange stemningen, jeres følelser, de vigtige øjeblikke og alle detaljerne på jeres store dag.
Inden brylluppet mødes vi (hvis afstanden tillader det) eller ringer sammen og taler om jeres planer og ønsker for dagen. Vi lægger en tidsplan, så jeg hele tiden er på forkant med, hvad der skal ske hvornår og således er klar, når øjeblikket opstår.
Vi tager evt. ud på lokationen, hvor bryllupsportrætterne skal tages.
På bryllupsdagen møder jeg op i god tid inden vielsen og gør klar til fotograferingen. Jeg fotograferer diskret og efter jeres ønsker, således at I kan slappe af og nyde dagen som den udspiller sig.
Jeg stræber efter at skildre ægte og spontane øjeblikke, naturlige bryllupsportrætter og smukke detaljebilleder.
Bryllupsfotografering er hos BAKSOES FOTOGRAFI ensbetydende med en dokumentarisk stil i naturlige omgivelser, dog iblandet enkelte instruktioner og eller posering, hvis dette giver mening for at få den rette fortælling frem.
Jeg udvælger selv billederne og efter princippet kvalitet fremfor kvantitet.
Hvert enkelt portræt er håndretoucheret og der er derfor ikke tale om masseproduktion.
Her kan du se et galleri med et udpluk af mine bryllupsbilleder
Jeg synes altid, at det er spændende at forevige den store dag og jeg glæder mig hver eneste gang til at være en del af denne skelsættende begivenhed.